Om Engineered Coffee

Kafferisteri med fokus på personlige præferencer og social ansvarlighed

Tanken med Engineered Coffee er at skabe gode kaffeoplevelser, hvor kunderne kommer helt tæt på risteprocessen og selv kan være med til at skræddersy deres favoritblandinger og bestemme ristegraden.
Alle ordrer bliver først ristet, når bestillingen er modtaget – så kaffen er med garanti altid friskristet.

Bæredygtighed, økologi og social ansvarlighed er alle elementer vi forsøger at købe kaffebønner efter, og vi er hele tiden på udkig efter nye spændende bønner.

Bag Engineered Coffee er en ingeniør med en passion for kaffe og drømmen om en dag at kunne åbne en kaffebar med tilhørende risteri, hvor man kan mødes og få en snak om kaffe, ristning eller hvad der ellers lige falder ind.

Interessen for kafferistning har stået på siden 2012, hvor det hele startede med en modificeret popcornmaskine, som dog hurtigt blev erstattet af en lille hjemmebygget tromlerister. I dag ristes på en 1-kgs kommerciel gasdrevet tromlerister.

Kontakt
Engineered Coffee
Carl Langes Vej 53
2500 Valby

jonas@engineeredcoffee.com
CVR nr. 35922210